• cover1-kopi2

Om Vollerup Kro

Indtil 1930 lå Vollerup Kro på forbindelsesvejen til Skovby og Kegnæs. Kroen blev fra slutningen af 1700-tallet og frem til 1855 drevet sammen med nabogården, hvor den yngre generation tog sig af gården og den ældre af kroen. Den første ejer, der omtales, er Niels Nielsen. I 1791 får Niels Nielsen jr. Sammen med sin søster et såkaldt arveretslån efter faderen. Fra 1821 til 1855 ejedes kroen af Hans Christensen hvorefter den overtages af Hans Mathiesen. I 1880 nedbrændte krobygningen efter et lynnedslag og blev genopført i dens nuværende udseende. På gavlen står: Mathiesens Minde med årstallet 1880 ovenover. I 1882 sælges kroen til Jørgen Høj fra Hørup, hvis slægt den forblev i de følgende 100 år.
Fra 1982 til 2002 drev og ejede Solveig Hamborg kroen, og solgte den efterfølgende til Sønderborg kommune. Kroen blev erklæret totalfredet. I fire år havde Kroen imidlertidig ligget øde hen, og var gået mere og mere i forfald.
Efter en lang og nænsom renovering stod Kroen klar til åbning i februar 2007.

I dag drives kroen udelukkende som selskabskro og den daglig ledelse består af Anja & Morten Aa. Adam Hansen som også driver OX-EN Steakhouse i Sønderborg.
Med stor erfarring indenfor selskabsarrangementer samt a la carte, står vi selvfølgelig altid klar med et godt tilbud til "Den store dag"
På Vollerup Kro ønsker vi ikke at gå på kompromis med kvaliteten derfor vælger vi kun de bedste råvarer.
Vi er et ungt team med focus på kvalitet og service.
Teamet på Vollerup Kro og OX-EN Steakhouse samarbejder alle for at gøre netop din fest uforglemmelig -
Hos os finder du altid den rigtige stemning.

På Vollerup kro har vi lokaler til store og små arrangementer.
Vores Bibliotek, med plads til 60 personer, er indrettet i engelsk stil med gamle bøger, Chesterfield og trofæer.
Jagtstuen med flotte jagttrofæer, riderrustning samt jagtmalerier kan rumme op til 40 personer.
Krostuen, som er indrettet lyst og venligt, er der plads til 30 personer.
Gildesalen, som er det største lokale, kan danne rammen for fester med 40-130 gæster. Ønsker I live musik til festen er gildesalen perfekt, med en dertil indrettet scene. Gildesalen er ligeledes indrettet lyst og dejligt med flotte udskæringer i loft, lysekroner samt smukke malerier. Hele kroen er indrettet lyst og venligt.

Vollerup kro er det helt rigtige sted til "Den store dag", hvis omgivelserne og serviceringen er vigtig for Dem.

Bryllup - Barnedåb - Konfirmation - Fødselsdag - Reception

Banner gul_847x274

Åbningstider
Kroen drives som selskabskro og åbner på bestilling